Butikken

SamlerBørsen er ejet af Dorte Johansen og Hans Hedegård, som har handlet med modeltog, modelbiler og samlerobjekter siden 1975.

I 1976 åbnede vi den første forretning i Roskilde "Togbørsen", som lå i Sct. Hansgade, da lokalerne efter få år blev for små, flyttede vi forretningen til større lokaler i Rosenhavestræde 2 (en stor forretning i 2 etager).

I 1984 valgte vi at flytte forretningen til København, og her åbnede vi forretningen på H. C. Ørstedsvej 46, som så skiftede navn til SamlerBørsen.
I 1991 blev pladsen atter for trang, og forretningen flyttede igen til større lokaler på hjørnet af Pile Allé 15 og Jacobys Allé 2-4 på Frederiksberg. her blev forretningen delt op i to, således at Dorte Johansen kørte forretningen SamlerBørsen, og Hans Hedegård åbnede Frederiksberg Auktionshus med gammelt legetøj og samlerobjekter.

SamlerBørsen er idag Skandinaviens største forretning med modelbiler og motorbøger, og 100% af forretningens varer er egen import. Grundet parkeringsproblemer og kæmpe huslejestigning i København og på Frederiksberg valgte vi igen at flytte forretning, som bestemt ikke fortrydes.

I foråret 2005 flyttede begge forretninger til Rødovrevej 210 i Rødovre, her åbnede vi en "megabutik" med et kæmpeudvalg. Der er stor parkeringsplads bag bygningen og plads til det hele.
I foråret 2012 besluttede vi at droppe modeltog, så vi nu kun handler med modelbiler og motorbøger.

I august 2012 flyttede vi til Albertslund i vores hidtil største og flotteste butik/auktionshus på 650 m2. (vi flyttede p.g.a. at bygningen i Rødovre skulle rives ned til fordel for en Fakta butik)

Vi åbnede webshop 1. januar 2013 foruden vores detailbutik.